Rjukan Amonia m.m.
Byen Rjukan er opstået som resultat af et industrieventyr. Muligheden for at bruge vandkraft gav Norsk Hydro mulighed for at fremstille kalksalpeter. Så fra at være et område hvor der boede omkring 65 familier vokse den med flere tusind indbyggere.
Transport af materialer til og fra området var vanskelig og derfor blev der bygget jernbane ud til Tinnsjøen og der sejlede jernbanefærger til sydenden af søen.
Denne transport er nu overtaget af lastbiler og man arbejder på at få skabt et museum med de gamle færger og stationsanlæg.
En anden seværdighed i Rjukan er Krossobanen, en tovbane der fører ca 900 m. op i fjeldet. Den blev bygget af Hydro for at indbyggerne i Rjukan skulle kunne komme op i solen om vinteren. Ca. 5 måneder af året når solen ikke ned i bunden af dalen på grund af de høje fjelde. Men den nåede vi ikke at komme op med, fordi vejr og udsigter var for dårlige.

Den gamle jernbanefærge "Amonia" ligger i færgelejet lastet med godsvogne. og flere vogne står på baneterrænet ved stationen i Mæl.
Ca. 35 km sejlede færgerne mellem Mæl og Tinnoset ved sydenden af Tinnsjøen.
Foruden jernbanefærgerne har der også været anden skibsfart og der findes anløbssteder ved søen bl.a.Bryggen ved Sandviken i nordenden og ved Hovin midt på østbreden af søen.
Rjukanfossen var oprindelig et markant vartegn for området, men efter opdæmning or udnyttelse af vandkraften, er der ikke meget imponerende ved den.
Men de dybe slugter vidner om hvilke kræfter der været på spil tidligere. Og her ses det gamle kraftværk, hvor man fremstillede Nors Hydro fremstillede kunstgødning. Og det var også her man fremstillede tungt vand. Desværre fremgår det ikke helt af billedet, hvordan værket nærmest hænger på fjeldsiden, men vi måtte gå 700 m. fra P - pladsen da vi var deroppe.
Det var ret blandet vejr den dag så det blev "kun" køretur og ud at kigge hvor vi kom frem.
Efter Rjukan kørte vi ind i Gauserdalen og videre ad en bomvej (30 nkr.) til Kalhovd, som faktisk ligger i Hardangerviddarne.
Der udgår flere vandrerstier derfra og der er en cykelrute, hvor man kan overnatte her, før man fortsætter turen.
Her er en af de opdæmninger der er nødvendige for at udnytte vandkraften. Vejen fortsætter sydpå til Gvepseberg som ligger lige nord for Rjukan men 900 m oppe. Cyklisterne kommer op med Krossobanen her, når de starter turen ind over fjeldet.
Men vi havde kørt mere end 30 km på små veje og der kom nogle byger så vi valgte at køre tilbage igen.
Det var ret kraftig blæst og Tinnsjøen var i tydeligt oprør. Og så skulle der laves kaffe og man får et indtryk af hytten vi boede i en uge.
Tinsjøhytten står der på navneskiltetover døren. De fleste hytter vi har boet i har vi haft mulighed for at tænde en elradiator, men her var der en pejs som gav hygge og varme om aftenen.
Opdateret d. 20.8.2007