Den gamle jernbanefærge "Amonia" ligger i færgelejet lastet med godsvogne. | og flere vogne står på baneterrænet ved stationen i Mæl. |
Ca. 35 km sejlede færgerne mellem Mæl og Tinnoset ved sydenden af Tinnsjøen. Foruden jernbanefærgerne har der også været anden skibsfart og der findes anløbssteder ved søen bl.a.Bryggen ved Sandviken i nordenden og ved Hovin midt på østbreden af søen. |
Rjukanfossen var oprindelig et markant vartegn for området, men efter opdæmning or udnyttelse af vandkraften, er der ikke meget imponerende ved den. |
Men de dybe slugter vidner om hvilke kræfter der været på spil tidligere. | Og her ses det gamle kraftværk, hvor man fremstillede Nors Hydro fremstillede kunstgødning. Og det var også her man fremstillede tungt vand. Desværre fremgår det ikke helt af billedet, hvordan værket nærmest hænger på fjeldsiden, men vi måtte gå 700 m. fra P - pladsen da vi var deroppe. |
Det var ret blandet vejr den dag så det blev "kun" køretur og ud at kigge hvor vi kom frem. Efter Rjukan kørte vi ind i Gauserdalen og videre ad en bomvej (30 nkr.) til Kalhovd, som faktisk ligger i Hardangerviddarne. Der udgår flere vandrerstier derfra og der er en cykelrute, hvor man kan overnatte her, før man fortsætter turen. |
Her er en af de opdæmninger der er nødvendige for at udnytte vandkraften. Vejen fortsætter sydpå til Gvepseberg som ligger lige nord for Rjukan men 900 m oppe. Cyklisterne kommer op med Krossobanen her, når de starter turen ind over fjeldet. Men vi havde kørt mere end 30 km på små veje og der kom nogle byger så vi valgte at køre tilbage igen. |
Det var ret kraftig blæst og Tinnsjøen var i tydeligt oprør. | Og så skulle der laves kaffe og man får et indtryk af hytten vi boede i en uge. |
Tinsjøhytten står der på navneskiltetover døren. De fleste hytter vi har boet i har vi haft mulighed for at tænde en elradiator, men her var der en pejs som gav hygge og varme om aftenen. | |