Tvedestrand i Norge

Næste etape på ferieturen var færge fra Frederikshavn til Oslo (8,5 time, men til mindre end halv pris i forhold til Hirtshals - Kristiansand) og derefter biltur ca. 230 km. til tvedestrand, hvor vi skulle på familiebesøg.

Indsejling gennem Oslofjorden er en meget flot oplevelse.
Selv om vi hjemme bor højt kan det jo slet ikke måle sig med hvordan man placerer huse i Norge.
Tvedestrand er en mindre by med mange smalle gyder og genveje og en meget vigtig faktor i livet der, er fjorden. At have en båd her er næsten lige så almindeligt som at have en cykel her hjemme og børnene sejler hjemmevant fra en meget ung alder.
Stein, Irenes svigersøn, holdt fri fra arbejde nogle timer, og sejlede os en tur ud i skærgården før vi senere på dagen skulle videre på ferieturen. Valdemar fra Ringsted, var på ferie og nød i høj grad at være rorgænger.
Vi nærmer os de yderste skær og gik i land på klipperne.
Turen på klipperne handlede om en redningsaktion, for Valdemars skib, som var blevet søsat i en lille indsø.
Aktionen lykkedes da et net var blevet hentet. Og selv om det var roligt vejr kunne der godt komme skumsprøjt indimellem.
Og så gøres der klar til tilbageturen og vi sejler retur efter en dejlig oplevelse.
Tilbage til ferie 2003


Opdateret d. 19.12.2022