Tolne skov og bakker

At det var voldsomme kræfter der var på spil da det danske landskab blev dannet, kan man se mange steder i landet hvor åse og slugter viser hvor isen har formet landet. Andre steder f.eks. Mols Bjerge eller egnen omkring Rebild har formationer af bakker og dale, der går direkte over i det flade land. Tolne Bakker er sådan et bakkeområde hvor man i klart vejr har udsigt ud over hele Nordjylland fra bakketoppene og billederne på denne side viser den natur vi mødte her.
Med til historien om vores oplevelser hører også, at vi var på Skagenfestival et par dage og havde nogle gode musikalske oplevelser og også fik badet i Vesterhavet.

De første dage var det blandet vejr og vi nåede faktisk at blive våde på den første tur op til Bålhøj og rundt i skoven deromkring.
Men billederne viser vist alligevel, at det er et spændende landskab.
Disse billeder er fra Tolne skov, som er den nordligste bøgeskov i Danmark.
Til venstre er fra en skovsø i Tolne skov og til højre besøgte vi resterne af en langdysse. Hele området er præget af fortidsminder.
Som dagene gik fik vi bedre vejr og disse billeder er fra Bruns bakke, hvor vi oplevede en flot udsigt og bl.a. så en rød glente og en musvåge lave flyveopvisning over bakkerne.
De gamle træstubbe bliver formet til skulpturer og som landskabet også inspirerer til, er det trolde man kan se langs vejen der fører til Skovpavillonen. Skovpavillonen er nu lukket, men har tidligere været ramme om en masse aktiviteter bl.a. store grundlovsmøder.
Og her er flere trolde. Desværre er der øvet hærværk på nogle af dem. - Vi holder vist aldrig op med at undre os over at nogen kan finde på at ødelægge sådan noget!
Tilbage til ferie 2003


Opdateret d. 19.12.2022