Travetur på Knudshoved d. 24. april 2005

Fra parkeringspladsen ved Knudsskov gik vi ned til stranden, og startede turen ud mod spidsen. Målet er at gå helt ud og vende, og madpakker og vandflasker var med i rygsækken.
Her et blik ind mod "højdepunkterne" på odden. Pilenes rakler lyste orange så det var ved at ligne efterårsfarver.
Draget er i sigte. Det kan hænde at det er helt oversvømmet, men i dag var det fint tørt. Og her er vi nået over.
Der er klokkefrøer i vandhullerne, men vi så eller hørte ikke nogen. Det var vist for tidligt på året. Det er en fin tur med mange flotte udsigter.
Her er det et udsynet tilbage hvor vi kom fra. Og her kan vi endelig se det yderste punkt på odden. Det havde næsten været som at gå i fjeldet, Hver gang vi troede at nu var vi ved at være derude var der noget endnu længere ude.
Men her er vi på den yderste knold med et geodætisk målepunkt. Og udsigten deroppe fra.
Det er lidt utroligt at det ikke forlængst er nedbrudt, men det skyldes nok ar det er meget lavvandet. Engang gik her bisonokser, men nu er det sådan nogle her, man kan møde. Der var et skilt der fortalte hvad det er for en race, men det har jeg glemt.
Sommerfuglen er den der kaldes Det hvide C, men det er lidt svært at se detaljerne på billedet. Og så nærmer turen sig sin afslutning med en lag lige halvkedelig skovvej.
Opdateret d. 20.5.2005