Tur til Dragsholm og Vejrhøj og omegn d. 5. juni 2005.

Tæt ved parken ved Dragsholm slot er der et område med gamle Rhododendrun. Og som det fremgår af billederne her, er det en farvestrålende oplevelse.
Det er en imponerende højde buskene har. Og flot med de mange forskellige farver.
Turen op til Vejrhøj går ad en sti gennem Vejrhøj skov med udgangspunkt ved en P plads i Vindekilde. Her er vi nået op genne skoven med Vejrhøj i sigte. Og her er udsigten over Nekselø Bugt, og campingpladsen ved Sanddobberne kan anes nede ved stranden. Desværre var vejret ikke særlig klart, men det holdt tørvejr!
Her udsigten over land med Lammefjorden i baggrunden. Og her ud over Ordrup Næs.
Og her ser Vejrhøj nærmest skummel ud set fra det spor i landskabet, som vi fulgte på den videre tur. De ejendomme der ligger i Bakkerne er vistnok sommerboliger i den dyre ende, men idylsk er der jo.
Frokosten blev indtaget i læ lige før vi gik ned på stranden. Her er vi ved ar bryde op. For planteinteresserede er der meget at se på.
Man bør have godt fodtøj på, når man traver steder som her. Campingpladsen ved Sanddobberne er i sigte og turen nærmer sig sin afslutning.
Et sidste blik mod Vejrhøj, som med sine 121 m er Sjællands trediehøjeste punkt. Hele turen blev på ca. 12. km. Og efter kaffe og lagkage et blik ned over Maglesø. Også et naturområde med gode muligheder for traveture. Men det må blive en anden gang.
Opdateret d. 11.6.2005